Planet: Pluto.
Element: Vand.
Motto: Jeg begærer.
Positive træk: Fantasifuld, loyal, stærk.
Negative træk: Jaloux, egoistisk, destruktiv.
Ideelle partner: Tyren, stenbukken, jomfruen.
Tøjstil: Dramatisk, eksklusivt, sexet.
Farver:Rød, sort, gylden.
Smykkesten: Granat, perler, turmalin. |
Kendte mennesker født i Skorpionen:
Uffe Elleman Jensen, 1/11-1941
Kong Hussein af Jordan, 14/11-1935, Mimi Jacobsen, 19/11- 1483, Chilli Turell 13/11-1947, Martin Luther 19/11-1483
Sai Baba 23/11-1926, Suzanne Brrøgger, 18/11-1944
Hilary Clinton 26/10-1947, Ole Stephensen 26/10-1955
Bille August 9/11-1949
Du ligger i din sovepose, stiv som et lig.
Ørkensolen kryber højere op på himlen og
truer med at smelte guldet i dine plomber.
Én bevægelse og du er død: Der står en
skorpion på din mave. – Knas i dit ægte-
skab. Polemik i dit fag. I går havde du
hovedet fuld af den slags tanker. De var
verdens centrum. I dag, hvor skorpionen
står dér, er de lige så irrelevante som en svag rød stjerne i en fjern galakse. Med skorpionen på maven er der kun øjeblikkets overvældende intensitet tilbage. Alt andet – indbildskhed, forfængelighed, ambitioner – bliver revet til side. Der er kun det væsentlige tilbage. Og din bevidsthed er skarp som en sleben ædelsten, du er blottet og årvågen og parat til at leve eller dø.Den holdning, den tilstand, er skorpionen.
MÅL:
Her sidder du og læser en astrologibog. Du har opmærksomheden samlet om den. Formentlig sidder du roligt og nogenlunde bekvemt. Du har glemt din fødsel. Din død er en abstraktion ude i fremtiden. Et sted imellem de to flyder du af sted, tager tingene som de kommer og får det bedste
ud af det. Men tænk en gang: Du bor på en planet, der farer rundt om en gigantisk atombombe. Klipper på millioner af tons skyder rundt i rummet med 150 kilometer i sekundet. Du er kun beskyttet af en tynd tåge af gas. Og inden for dette lette skjold deler du hus med galninge, der kun tænker på at ødelægge. Nogle har haglgeværer. Nogle har neutronbomber,
Og selv hvis du slipper, gør det ikke nogen forskel: Du er bundet til en fysisk krop, der er lige så sart og dødsdømt som en orkidé på en bisonsti.
Den viden skræmmer os. Vi vil helst ikke se det i øjnene. Så vi lægger planer og køber livsforsikringer og undgår at tænke det utænkelige. Men hvad nu, hvis vi tør tænke? Hvad nu, hvis vi har mod til at ophæve det tabu, der omgiver døden? Hvad sker der så? Ligesom hos den, der deler sovepose med en skorpion, bliver vores prioritering klar. Fremtiden forsvinder. Fortiden fordufter. Vi koncentrerer os helt om øjeblikket. Resten betyder ikke noget. Og i samme øjeblik bliver al vores laden-som-om og høflighed og vores fikse og nemme svar skubbet til side. Sandheden er det eneste, der bliver
tilbage. Vi ved, hvem vi er, og hvad vi vil, bedre end før. Hvis skorpionen kravler ud af posen og videre ind i ørkenen, kan mareridtet vise sig at være en velsignelse. Måske kan vi tage noget af den ærlighed og intensitet og klarhed med os videre i livet. Måske vil vi ikke så nemt blive nervøse over en fortid, vi ikke kan lave om på, og en fremtid,
der synes uvirkelig. Det er skorpionens mål. At leve med samt gøre sig fri af falskhed. Ikke at lade noget
bag en mur af frygt. At gøre det ubevidste bevidst det er
Skorpionens mål er med andre ord at leve hvert minut som om det var det sidste.
Metode :
Forestil dig, at din læge fortalte dig, at du ville dø om seks måneder. Hvad ville du så gøre? Lad os lægge fem millioner kroner oveni, bare for at gøre det mere interessant. Nu har du Al friheden til at gøre hvad du vil, men du bliver nødt til at gøre det i en fart.
Nogle ville måske skynde sig at arrangere en sejltur
Jorden rundt. Andre ville lige så hastigt forsøge at gøre bod for alle de gemene ting, de havde gjort i løbet af deres liv. Men de, der får størst held med at indrette sig på situationen, vil alle sammen have én ting til fælles: hver især har de sat sig ned i fred og ro, koncentreret sig og forsøgt at føle sig frem til, hvad de havde lyst til at gøre. De tænkte ikke.
De vidste instinktivt, at logiske slutninger og rationalitet er g ode redskaber til visse ting, men ikke i den situation. De fulgte skorpionens metode: at basere sine handlinger på følelser snarere end på ræsonnementer. Hvorfor? Fordi logik er for generel og for upersonlig. Ved livets skilleveje er der næsten altid mange logiske muligheder. Logisk set kan vi alle sammen have mange forskellige karrierer for eksempel og gifte os med mange forskellige
mænd eller kvinder. Logik tjener kun ét formål: at luge det umulige og det latterlige ud. Derefter må skorpionen føle sig ve j frem gennem livet.
Lykken kommer for en stor del af at få, hvad vi vil have. Og vi føler os frem til hvad vi vil have, vi udleder det ikke. Det ved skorpionen. Sådan er det altid. Døden gør bare princippet tydeligere. for at skorpionen kan leve hvert minut som var det hans
sidste, skal han finde en perfekt balance mellem sine følelser og sine handlinger. Og for at nå derhen skal han kunne vælte alle de mure, som forhindrer følelserne i at nå frem til bevidstheden. Han må have mod til at føle hvad som helst , lige meget hvor frygtindgydende følelserne kan være,og hvilken indflydelse de kan have på hans liv…………….
MEDFØDTE ANLÆG
Der står en vagtpost på grænsen…………………….
Skyggeside………….
Nu skal jeg bare have mit eget horoskop af Steven
|