Merkur rx- Hjælp hvad gør jeg nu?

Retrograd Merkur fra d. 12-3-2012 til d. 4-4-2012 og hvad betyder det for dig?

Merkur bevæger sig omkring solen med en bestemt hastighed og 3 gange om året i ca. 3 uger ad gangen, sætter den sin fart ned og bevæger sig langsommere ude på himlen og kigger man gennem en stjernekikkert, så ser det ud som om, at den går baglæns ude på himlen. Nøjagtigt lige som kigger man på en bil der kører fremad, men det ser ud som om hjulene kører baglæns.

Hvad skal du bruge dette til i din hverdag. Jo ser du

Merkur er planeten for kommunikation, kontrakter, møder og elektronisk udstyr

Hvad skal du ikke gøre, når Merkur er retrograd:

  • Du skal ikke købe en ny computer
  • Du skal ikke købe hus
  • Du skal ikke skrive under på kontrakter
  • Du skal ikke købe nogen form for elektriske artikler

Hvorfor skal du ikke det?

Fordi, når Merkur er retrograd, så kan der være skjulte fejl og mangler ved det du køber. Du risikerer, at købe for dyrt og finde varen langt billigere, når Merkur bliver direkte igen. Du kan ikke tænke klart og gennemskuende, når Merkur er retrograd. Du kan i denne periode finde ud af, at du har brug for noget andet end det du er ved at købe, når Merkur går direkte igen. Altså ærgrelse ærgrelse  og skuffelse og spild af penge. Kontrakter kan være fulde af fejl, og du kan binde dig til noget, der bliver svært at komme ud af igen fordi, der er nogle klausuler man ikke lige fik undersøgt eller man overså i første omgang.

Busser og toge er forsinket langt oftere under en retrograd Merkur, samt aftaler med venner og bekendte oftere bliver aflyst under en retrograd Merkur. Man misforstår hinanden og taler forbi hinanden, når Merkur er retrograd.  Aftaler går i vasken og skænderier og uvenskab forekommer oftere, når Merkur er retrograd.

Så hvad skal du så gøre.

Sæt farten ned. Du skal være ekstra ekstra opmærksom i trafikken, Folk kører dårligere bil, når Merkur er retrograd. Du skal kigge indad og gennemgå alle de beslutninger, du har truffet i de sidste 3 måneder. Få rettet op på og analyseret alle de muligheder og beslutninger du tog. Rydde op og planlæg de aktiviteter du skal sætte i gang, når Merkur bliver direkte igen, altså efter 4. april 2012

I al den tid, hvor Merkur er retrograd, skal du bære over med dine medmennesker, de er ikke onde og væmmelige og glemmer deres aftaler med vilje, de er forvirrede og glemmer ting de ellers aldrig glemmer. Hukommelsen og evnen til at planlægge og beregne tid og tal, kører ikke på samme hastighed som den plejer. Din kæreste eller mand/kvinde taler hen over hovedet på dig og kan ikke udtrykke klart, hvad han/hun mener. TÆNK blot, nå ja, men Merkur er jo retrograd, så vi skal lige have den en gang til. Vi skal lige snakke om det igen og så lige igen, til vi begge helt har forstået budskabet og hvad det er vi begge mener. Det samme gælder for kollegerne på din arbejdsplads og med chefen og veninden eller vennen. Bussen er forsinket og toget gået i stå og verden bryder sammen. NEJ Merkur er retrograd, derfor går alting bare langsommere.

Man kan ikke få fat i dem man skal have fat i og de kan ikke få fat i dig. Det er noget værre rod, når Merkur bevæger sig baglæns ude på himlen, fordi vi er en nation af ”fuld fart frem mennesker” men SLAP af om 3 uger, kører vi igen med fuld tryk på og så er fortiden glemt, eller vi skal rydde op i alt det rod vi har skabt de foregående 3 uger.

Så mit råd til dig er: SMIL MERKUR ER RETRO OG DER ER INTET DU KAN GØRE VED DET.

Gå tur i skoven, mediter, læs en bog, slap af and enjoy the ride. Du er ikke herrer over himmel og jord.

Du skal ikke stresse over alt det, du ikke kan nå det er det værste du kan gøre

Rigtig god fornøjelse med Merkur retrograd.

Hvis du har lyst kan du herunder skrive om din oplevelse med irriterende forsinkelser eller forbandede misforståelser i denne periode. Det vil gavne mange andre 

Astrostars har fremragende astrologiske rapporter skrevet af verdens største astrologer

 

Skriv et svar